Det præmature barn har en anderledes start på livet.
En start som betyder at udgangspunktet for livet starter på et andet tidspunkt og et andet sted, end en starten på livet almindeligvis gør.
Måske er livet i fare, måske følges fødslen af en lang indlæggelse inden hjemkomst og måske har barnet, grundet et umodent nervesystem, sværere ved at kapere sin verden.
Barnets evne til at opfatte og bearbejde sansestimuli og dernæst til at kapere sansestimuli er ofte udfordret. Måske er der for meget lyd omkring barnet? Måske påvirkes barnet af, at der er for mange mennesker? Måske har barnet svært ved at regulere sig selv?
Barnet kan være overreagerende og reagerer voldsomt på den mindste stimuli. Barnet kan også være underreagerende og opfatter dermed ikke, at stimuli bliver for mange og for meget.
Det er en balance at sikre, at barnet trives og udvikles og møder tilpas stimuli.
Den anderledes start på livet og tilpasning af stimuli, som barnet mødes med, betyder ofte, at når barnet skal i dagtilbud, enten dagpleje eller vuggestue, så skal der tænkes i, at barnet udgangspunkt for at blive tryg i sin hverdag, er anderledes. Dette gælder også når barnet starter i børnehave eller skole.
Det er vigtigt, at hverdagen i vuggestuen, dagplejen eller børnehaven tilrettelægges, så det præmature barn bliver en del af hverdagen uden at blive overstimuleret af de mange sanseindtryk.
Der skal arbejdes med modning af barnets umodne nervesystem, hvor stimuli bruges som både en pause fra stimuli og hvor stimuli bruges som et redskab til modning.
Barnets sikre base i form af tryg relation til de voksne bliver afgørende for barnet.