Pædagogisk sans

Den pædagogiske sans i et børnehus, er måske ikke altid at få øje på. Måske har I en fornemmelse af, at den er til stede – men hvordan bliver I bevidste om den? Og hvordan kan I arbejde med den og bruge den til at videreudvikle pædagogikken?

At arbejde med den pædagogiske sans, betyder at det pædagogiske personale skal kunne “gå på to ben” i deres praksis. De skal kunne analysere, vurdere og reflektere over situationen med barnets øjne og perspektiv, samtidig med, at de med deres viden og erfaring skal kunne tilrettelægge og organisere en praksis som netop tager højde for barnet og børnegruppen.

Jeg kommer med en bred faglig pædagogisk viden og har specialiseret mig indenfor den neuropædagogiske retning. Mit udgangspunkt for arbejdet med jeres praksis og viden, vil derfor have sit udspring i neuropædagogikken, krydret med viden om mentalisering, relationsarbejde, sansemotorik, hjernens udvikling og modellering af læringsmiljøet.

Jeg er undersøgende og nysgerrig på pædagogisk praksis og viden og jeg har en bred alsidig erfaring, men jeg ved ikke alt. Jeres viden, jeres erfaringer og jeres hverdag vil altid være omdrejningspunktet for udvikling af den pædagogiske sans og arbejdet med den pædagogiske praksis.
Mit grundsyn er systemisk, cirkulært og socialt. Mennesket kan ikke forstås uden den kontekst, der har formet dem, ligesom konteksten heller ikke kan forstås uden mennesket.
Derfor er den pædagogiske praksis, de pædagogiske refleksioner og de pædagogiske medarbejdere og den kontekst de indgår i, altid afhængige af hinanden og er hinandens forudsætninger.

Barnet er altid omdrejningspunktet i det pædagogiske arbejde.
Jeg er nysgerrig på barnets perspektiv og de pædagogiske overvejelser, refleksioner og organisering som følger af, at barnets perspektiv er i fokus.
Det er vigtigt, at der altid er en anerkendende relation og intervention mellem barnet og den voksne.