De følsomme relationer, tilknytning og mentalisering
Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra forskellige mentale tilstande; følelser, tanker, behov, motiver og personlige ønsker.
At holde hjerte og hjerne sammen
At tænke klart
At kunne føle klart
Omdrejningspunktet i mentaliseringsbaseret pædagogik er relationen og den voksnes evne til at have en mentaliserende indstilling.
Mentalisering er at lære egne følelser og tanker at kende og at forstå, at de er grundlaget for ens adfærd og handlinger. At kunne se sig selv udefra og andre indefra.
For at barnet kan opnå forståelse for følelser og lære at regulere sine følelser, må barnet blive mødt af empatiske spejlinger fra omsorgsgiver; mor, far, pædagogen i vuggestuen, dagplejeren. Omsorgsgiver må spejle barnets indre tilstand på korrekt og markeret vis.
Derudover er samtaler om følelser, tanker, intentioner, ønsker m.m. en helt central betydning for barnets udvikling af evnen til at regulere sine følelser.
Evnen til mentalisering skabes og udvikles i trygge tilknytningsrelationer. Tryghed, fælles opmærksomhed i det nærværende samspil og relationen til omsorgsgiver, har derfor stor betydning for barnets grundlæggende følelsesmæssige udvikling og dermed også barnets udvikling af evne til at kunne mentalisere.
Jeg er – fordi vi er.
I relationer og interaktioner, hvor barnet oplever anerkendende synkroniserede mødeøjeblikke med betydningsfulde andre, er relationen symmetrisk – men ansvaret er asymmetrisk. Det er altid den voksne, der har ansvaret for relationen.