“Grib, og du kan begribe”
Min krop, min hjerne og min omverden – er i et konstant dynamisk samspil og sammenhæng med hinanden.
Hjernens funktion er intet uden sin krop og relation til omverden.
Og kropslige aktiviteter spiller en afgørende rolle i hjernens mentale udvikling.
Min krop, min hjerne og min omverden – er i et konstant dynamisk samspil og sammenhæng med hinanden. Hjernens funktion er intet uden sin krop og relation til omverden. Og kropslige aktiviteter spiller en afgørende rolle i hjernens mentale udvikling.
Neuropædagogikken tager sit afsæt i, at udvikling nødvendigvis må foregå i samvær og samspil med andre. Hjernen og kroppen er afhængig af stimulering. Stimulering som frister, udfordrer og udforsker, for at udvikle hjerne og krop.
Den voksnes tilknytning og relation til barnet, bliver afgørende for at stimuleringen bliver tilpas og ikke bliver til en overstimulering. Roen i barnets nervesystem og dermed oplevelsen af stimuli som udviklende, er helt afhængig af den voksnes evne til at foretage den nødvendige regulering i samspillet med barnet.
I neuropædagogikken arbejder jeg ud fra en grundforståelse, som har 4 elementer.
- Den treenige hjerne som sanser, føler og tænker
- Udvikling sker nedefra og op – “Bottom Up”
- Udvikling sker altid i en relation kontekst
- Sansninger og følelser skaber grundlag for erkendelser og bevidsthed.
“Nogle gange larmer kroppen så meget, at barnet (eller den voksne) ikke kan høre, hvad du siger”.
Regulering i samspillet med barnet, er afhængig af det udviklingsniveau, hvor barnet befinder sig. Skal der arbejdes på et sansende og rytmisk niveau, eller kan vi arbejde og regulere barnet på et mere kognitivt niveau. Det afhænger helt af barnets udvikling og det stiller krav til den voksnes evne til og bevidsthed om at kunne arbejde regulerende på flere niveauer med barnet.